Esben Just – New Orleans
Musikeren, der lod New Orleans stjæle sin sjæl – og gav noget dansk tilbage. Har man sagt New Orleans, må man også sige Esben Just. Få danske musikere har i samme grad viet sig til byens rytmer, livsform og musikalske traditioner som han. Allerede i 1989 besøgte han The Big Easy for første gang, og siden har New Orleans’ pulserende groove været en uadskillelig del af hans musikalske DNA – og flyttet helt ind i hans hjerte.
Den 13. november fylder Esben Just 60 år. Det markerer han med sit femte soloalbum, ’New Orleans’, indspillet live on the spot med et ægte ottemands New Orleans brass band bestående af to trompeter, to tromboner, saxofon, sousafon, lilletromme og stortromme – og Just selv som syngende frontfigur. Pianoet har han til denne indspilning nemlig for første gang givet afkald på i bytte for The Above and Beyond Brass Band, for som han selv siger: ’Kun et ottemands New Orleans brass band kan spille som et ottemands New Orleans brass band.’
Tanken om, hvordan han på sin egen måde kunne sætte sit eget aftryk på – og bidrage til - New Orleans- musikken, har ulmet i mange år hos Esben Just. Som en idé, der stille har ligget og ventet på sin tid – på at blive til virkelighed og nu endelig er fuldbyrdet. At indspille sine egne danske sange i den by, der har formet både hans lyd og liv og samtidig give musikken et nordisk præg med tekster, der rummer både klimabevidsthed og kærlighed til fædrelandet. En kærlighed, der står i skarp kontrast til midter- og højrefløjens fremmedfrygt og angst for den ’store omstilling’, mener Esben Just.
Musik som levende udveksling
For Esben Just er New Orleans ikke en stilart, men en tilstand. Musikken bruges til at fejre, sørge, samle og forbinde mennesker og udvekslingen mellem det danske sprog og afroamerikanske rytmer er kernen i projektet. ’Selvom musikerne i bandet ikke forstod en dyt af mine tekster, forstod de selvfølgelig groovet uendeligt godt. De fangede beatet, sangenes indre nødvendighed og energi, og jeg kunne lægge mig gyngende og swingende ovenpå – som om sproget og rytmen talte samme sprog, ’ fortæller han.
Forud for indspilningen inviterede Esben den lokale danser Secondline Shorty til at danse til hans solo- klaverspil, bare for at teste om hans groove kunne bruges til footwork, altså de karakteristiske, hurtige trin som man kender fra New Orleans’ parader og second line-optog. Det kunne det heldigvis og da indspilningerne med brass bandet begyndte, opstod der et naturligt fælles åndedræt. Musikerne ramte den såkaldte pocket – den tilstand, hvor alle ligger i rytmisk ske, uden at røre, men med total fornemmelse af en fælles puls.
Noget lånt, noget velkendt, noget nyt og noget til, når der er sørgeligheder i farvandet
Just er både romantiker og idealist og det høres i hans tekster. På ’New Orleans’ har Esben Just håndplukket ni dansksprogede sange fra sit store bagkatalog – numre, der nu er landet i deres rette element i nye arrangementer. ’Omsider er det lykkedes at få mine sange ind i den verden, de oprindeligt er skrevet til. De er kommet hjem,’ siger han.
Resultatet spænder fra caribisk-inspirerede rytmer til traditionel jazz og det karakteristiske New Orleans-beat. Sangene handler om at stoppe op, mærke livet, tro på groovet og finde fællesskab frem for frygt. I ’Flammebål’ synger Esben om at lære at holde af sig selv – spillet i den langsomme dige-rytme, som man i New Orleans bruger, ’når der er sørgeligheder i farvandet’, som Esben udtrykker det.’Danevang’ er hans bud på en moderne fædrelandssang med budskabet om rummelighed, mens ’Økomand’ vender blikket ud mod klimaet og det fælles ansvar. En sang, der stadig er toprelevant, selvom Esben skrev den for mere end 15 år siden.
Esben synger på sit bedste dansk – poetisk, politisk og med en intonation, der mistænkeligt lyder, som om han kommer fra det meget sydlige Vesterbro. Den dobbelte klang – mellem dansk tekst og New Orleans-rytme – skaber netop den form for musikalsk udveksling, Esben altid har søgt.
Da Esben Just spillede resultatet af indspilningerne for lokale musiker i New Orleans, udbrød de: ”Synger du på engelsk?” Lyden af vokalen og brassbandet passede sammen, så de troede, at Esben sang på en dialekt, de ikke havde hørt før.
Et kærlighedsløfte, der holder evigt
Budskaber som fred i dalen, taknemmelighed og kærlighed til alle har altid været en del af Esben Justs livsfilosofi og efter at have overlevet en bristet aorta i 2016, er taknemmeligheden kun vokset yderligere.Med ’New Orleans’ slutter han en musikalsk cirkel. Sangene vender hjem, og kærlighedshistorien mellem endansk musiker og hans åndelige hjemby bliver fuldendt – med trompeter, troskab og taknemmelighed i overflod.
’Jeg kastede alle bagtanker fra mig og lod hende – New Orleans, The Crescent City, The Big Easy – stjæle minsjæl. Lod mig forføre og svor, at hun altid skulle være min store kærlighed. Og jeg har holdt mit løfte,’ skriver Esben bl.a. i LP’ens noter.
Kort om Esben Just
Gennem fire årtier har Esben Just været en urokkelig skikkelse i dansk musikliv – som frontmand i SP Just Frost, Skipper Just Frost og Esben Just Trio – og som solist, arrangør og initiativtager. Han har spillet med navne som Etta Cameron, Trombone Shorty, Lillian Boutté, Sanne Salomonsen, Kim Larsen, Lis Sørensen, Henning Stærk, Ester Brohus og Tamra Rosanes. Han har desuden været medstifter af Cope Records, DUP (Danske Uafhængige Producenter), Ken Gudman Prisen, Vesterbro Lokalstival og Bramfri Festival. I 2005 arrangerede han en støttekoncert for ofrene for orkanen Katrina, som indbragte en halv million kroner. Med ’New Orleans’ træder han nyt land under fødderne. Albummet er et unikt møde mellem dansk sprog og New Orleans’ puls – en sjælden fugl og et levende bevis på, at musik ikke kun handler om stilart, men om sjæl, sprog og fællesskab.